I Rom
Man gav mig Marmorguder, Oltids Skatte,
En bedre Himmel, hvor Orangen groer.
Og dette skal mig hendes Tab erstatte?
Ak, Venskab end paa Underværker troer!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
C. Hauch
I Nattedæmring saae du Guds Natur,
Mens Skygger steeg paa Capitoliets Muur,
Du kyndigt tegned' dem med Kunstner-Haand,
Og gav dit Billed' ægte Romer-Aand.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Med I Sverrig til en dansk Maler
I Nabolandet er en Billedskat,
Hæv den en solbelyst Midsommer-Nat,
Og bring den hjem til os her over Sundet,
Modtag lidt Guldstøv, som jeg der har fundet!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Du som en Huusalf stille sysler inde
Du som en Huusalf stille sysler inde
I Stuen, hvor der var saa hyggeligt;
Saa riig paa Hjerte er den tydske Qvinde,
Men altfor fattigt her mit danske Digt.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Gjør Ægteskabs Tilbud i Dags-Avisen
Gjør Ægteskabs Tilbud i Dags-Avisen,
Men tag kun Den, som har Pengegrisen;
Thi Penge — Penge — Du kan troe mit Ord,
Penge blev en Magt paa denne Jord.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Til H. C. Ørsted
Du Traaden fandt, en Bro for Tankens Lyn
I alle Tider, ind i Folk og Riger.
Gud i Naturen er det Sandheds Syn,
Du gav os, klart som Skriftens Ord det siger.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
P. F. Friis
Du sang om Liremanden — ham Verden gaaer forbi,
Vil han, som Kunstner spille?
O, hør dog paa ham stille!
— Du viste os, at Hjertet var fuldt af Melodie.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Paa Ballet
Som Dandsens Toner svinde Livets Lykke,
Et Rosen-Blad paa Tidens raske Strøm.
Imorgen Dandsen mindes med dens Psyche,
Men borte er hun, som en deilig Drøm.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Rosen
Her Form og Tanke sødt hinanden møde,
Hvoraf blev Du vel skabt paa Jordens Kyst?
Af Vaarens friske Snee og Morgenrøde,
Og Engle aanded' Livet i Dit Bryst.
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
Hvor skulde jeg kunne glemme
Hvor skulde jeg kunne glemme
Det Udtryk i dit Øje,
Det Smiil, den bløde Stemme,
Den Straale fra det Høje,
Der lyste mig imøde! -
Og Du er blandt de Døde!
poem by Hans Christian Andersen
Added by Poetry Lover
Comment! | Vote! | Copy!
